Graviditetsuge 20

Graviditeten er nu halvvejs, og din baby udvikler sig i et imponerende tempo. Barnet vejer omkring 300 gram og måler cirka 25 cm fra hoved til fødder. Bevægelserne bliver mere koordinerede, og du vil måske begynde at opleve et tydeligere mønster i, hvornår din baby er mest aktiv.

Udviklingen i uge 20

I denne uge bliver barnets sanser endnu skarpere. Øjnene, som stadig er lukkede, kan nu registrere lys, og hvis du holder en lyskilde tæt på maven, kan barnet vende sig væk. Ørerne er også fuldt udviklede, og din baby kan høre din stemme og hjertelyd samt lyde udefra. Nogle studier tyder på, at barnet allerede nu kan genkende stemmen fra sin mor og reagere på beroligende lyde.

Smagssansen bliver mere avanceret, og babyen sluger fostervand, der får smag efter, hvad du spiser. Det menes, at denne tidlige eksponering kan præge barnets præferencer efter fødslen. Nyfødte har en naturlig præference for sød smag, hvilket hænger sammen med, at modermælk har en let sødme.

Barnets hud er stadig meget tynd og beskyttes nu af et voksagtigt lag kaldet vernix caseosa. Dette lag hjælper med at beskytte huden mod fostervandet og vil gradvist forsvinde frem mod fødslen.

Bevægelser bliver tydeligere

Mange gravide oplever, at barnets bevægelser nu bliver mere mærkbare. Hvis du tidligere kun har følt svage bobler eller kildrende fornemmelser, vil du måske nu mærke tydelige små spark og stræk. Barnet er stadig meget lille og har masser af plads i livmoderen, så det kan bevæge sig frit rundt.

Hvis du endnu ikke har mærket noget, behøver du ikke at være bekymret. Førstegangsfødende mærker ofte barnets bevægelser lidt senere, typisk mellem uge 18 og 22. Hvis du har født før, kan du allerede have bemærket dem tidligere.

20 ugers scanning – en vigtig milepæl

Omkring denne uge tilbydes alle gravide en misdannelsesscanning, også kaldet 20 ugers scanning. Dette er en af de mest omfattende scanninger under graviditeten og har til formål at undersøge barnets udvikling i detaljer.
Ved en scanning i uge 20 kan man blandt andet se:

  • Om barnets organer udvikler sig normalt
  • Om der er tegn på medfødte misdannelser
  • Placeringen af moderkagen
  • Mængden af fostervand
  • Barnets vægt og størrelse
  • Kønnet, hvis du ønsker at kende det

 

For mange kommende forældre er dette en spændende oplevelse, da det ofte er første gang, de ser barnet i så mange detaljer. Nogle oplever dog også en vis nervøsitet, da scanningen har til formål at opdage eventuelle afvigelser.

Offentlig eller privat scanning?

Den offentlige misdannelsesscanning tilbydes til alle, men nogle vælger at supplere med en privat scanning. En privat misdannelsesscanning kan give ekstra tid til at se barnet og en mere rolig oplevelse, hvor der er tid til at stille flere spørgsmål og nyde øjeblikket.

Hos Din Scanningsjordemoder kan du få en misdannelsesscanning i trygge rammer, hvor du får god tid til at se dit barn og få en grundig gennemgang af dets udvikling.

Halvvejs gennem graviditeten

At nå uge 20 er en stor begivenhed i enhver graviditet. Nu er halvdelen af graviditeten overstået, og du er godt på vej mod at møde dit barn. Barnets sanser skærpes, bevægelserne bliver stærkere, og du kan få et tydeligt indblik i, hvordan barnet har det i maven.

Uanset om man vælger at tage imod den offentlige scanning eller ønsker en privat misdannelsesscanning, er det en særlig oplevelse at få et kig ind til livet i livmoderen.
Du kan nemt booke tid til en scanning hos Din Scanningsjordemoder, og hvis du sidder tilbage med uopklarede spørgsmål, er du altid velkommen til at give os et kald.

Ultralysscannings billeder af dit ufødte barn

Anette Ertmann

Jordemoder siden 2005

Anette er indehaver af Din Scanningsjordemoder og har 20 års erfaring som jordemoder. Hun startede sin karriere på Hvidovre Hospital og har siden 2010 specialiseret sig i ultralydsscanning af gravide. Anette har deltaget i flere kurser inden for ultralyd og medvirket i projektet Copenhagen Baby Hearts, hvor nyfødte får scannet deres hjerter. I 2022 stiftede hun Din Scanningsjordemoder, hvor hun kombinerer faglighed, ro og tryghed for at give gravide og deres partnere en god og tryg scanningoplevelse.

Bliv ringet op

Indtast dit nummer og nanv, så ringer vi til dig
Ultralysscannings billeder af dit ufødte barn