Terminsberegner - beregn din terminsdato
Tillykke med din graviditet! Det er helt naturligt, hvis du midt i glæden og spændingen tænker: "Hvilken uge er jeg egentlig i, og hvornår er min termin?"
Heldigvis er det i dag meget lettere at få et klart overblik end dengang, din mor ventede dig. Her hos Din Scanningsjordemoder har vi gjort det nemt for dig at få et pålideligt estimat.
Brug vores terminsberegner og få svar på, hvornår du kan forvente, at den lille ny melder sin ankomst.
Her kan du beregne din termin ud fra både din menstruation, ægløsning, befrugtning og IVF. Du kan også se hvilken graviditetsuge, du er i, hvis du allerede kender din terminsdato.
Dit resultat
Relevante scanninger for dig lige nu
Vores terminsberegner giver dig mulighed for at beregne din terminsdato og graviditetsuge ud fra forskellige indtastningsparametre. Vores beregner understøtter flere metoder for at give en præcis terminsberegning baseret på din situation.
1. Terminsberegning ud fra sidste menstruations første dag
Dette er den standardmetode, der anvendes af mange, som ønsker at beregne termin. Du skal blot indtaste datoen for den første dag i din sidste menstruation. Beregneren anvender denne dato til at fastlægge din forventede terminsdato.
2. Terminsberegner ud fra ægløsning eller befrugtning
Hvis du kender din præcise dato for ægløsning eller befrugtning, kan du benytte denne mulighed. Dette kan være relevant for dig, der har styr på din cyklus eller har brugt en ægløsningsberegning. Vores beregner kan beregne termin ud fra befrugtning og dermed give dig en nøjagtig terminsberegning.
3. Terminsberegner for IVF-behandling, IUI eller ægoplægning
For gravide, der har gennemgået en reagensglasbefrugtning (IVF), er der en særlig funktion. Ved at indtaste datoen for ægoplægningen, kan du få en præcis terminsberegning IVF. Denne ivf terminsberegner er skræddersyet til at beregne termin IVF på en pålidelig måde.
Behandling | Dato, der skal bruges i beregneren |
IVF/ICSI & Insemination (IUI) | Datoen for ægudtagning/insemination (betragtes som ægløsningsdagen) |
Blastocyst (5-dages ægoplægning) | Datoen for ægoplægning |
3-dages ægoplægning | Datoen for ægoplægning |
4. Beregning af graviditetsuger - hvilken uge er jeg i?
Vores værktøj kan også fungere som en graviditetsberegner uge for uge. Hvis du allerede kender din terminsdato, kan du indtaste den for at finde ud af, hvilken uge er jeg i. Denne ugeberegner gravid er nyttig til at følge din graviditetsforløb og giver et svar på spørgsmålet: “hvor langt er jeg henne?”. Du kan bruge den til at beregne uge for uge, så du nemt kan holde styr på din graviditet.
5. Få overblik over din trimester opdeling
Din graviditet varer cirka 40 uger fra sidste menstruations første dag og opdeles i tre primære faser (trimestre). Vores beregner fortæller dig, hvilken uge du er i, og hvornår du træder ind i et nyt trimester.
Trimester | Graviditetsuger | Vigtigste milepæle (scanninger) |
1. Trimester | Uge 0 til uge 12+0 | Tidlig scanning & nakkefoldsscanning |
2. Trimester | Uge 12+1 til uge 28+0 | Trivselsscanning, misdannelsesscanning & kønsscanning |
3. Trimester | Uge 28+1 til termin (uge 40) | 3D/4D scanning & tryghedsscanning (uge 5- frem til uge 42) |
Disse milepæle er vigtige for at sikre, at dit barns udvikling forløber optimalt – og din Scanningsjordemoder kan hjælpe dig med alle de vigtige tjek. Se vores scanningspakker her.
Vores beregner giver dig et pålideligt estimat, men husk på: Terminen er kun et pejlemærke.
Den mest præcise terminsberegning får du fastsat ved en tidlig ultralydsscanning mellem uge 11+3 og 13+6. Her måles fosterets længde, og da alle fostre i det tidlige stadie vokser næsten ens, er denne måling den sikreste måde at fastsætte din officielle fødselsdato på.
Din terminsdato er uge 40+0, men det er helt normalt at føde i perioden fra uge 37+0 til uge 41+6.
Book en tidlig scanning hos Din Scanningsjordemoder i dag og få din termin verificeret af en erfaren jordemoder.
FAQ
Hvad betyder termin?
Termin er den forventede fødselsdato, beregnet til 40 uger fra den sidste menstruations første dag.
Hvor lang tid må man gå over termin?
De fleste fødselsafdelinger tillader, at man går op til 12 dage over termin, altså til og med uge 41+6. Herefter vil der typisk blive tilbudt ekstra tjek og/eller igangsættelse af fødsel for at sikre barnets trivsel.
Gælder samme regler for førstegangs- og flergangsfødende ift. at gå over termin?
Ja, de officielle retningslinjer for overvågning og igangsættelse efter termin (41+5 eller 41+6) er de samme. Det er dog en statistisk tendens, at førstegangsfødende oftere går lidt over termin end flergangsfødende.
Hvor præcis er terminsdatoen?
Det er kun ca. 4-5%, der føder præcis på dagen.
Terminen bør ses som et pejlemærke, da det er helt normalt at føde i perioden fra uge 37+0 til uge 41+0.
Hvor præcis er vores terminsberegner?
Du kan være helt tryg. Vores terminsberegner er ikke bare et tilfældigt gæt. Den er bygget på de samme formler, som læger og jordemødre har brugt i årtier til at give et pålideligt estimat af din terminsdato.
Når du indtaster datoen for din sidste menstruation, bruger vi Naegeles regel, den medicinske standard til at beregne din termin. Formlen er en smart måde at tælle 40 uger frem, hvilket svarer til en fuld graviditet.’
Den officielle termin fastsættes dog næsten altid ud fra en ultralydsscanning, da det er den mest pålidelige metode.
Fra termin til uge-for-uge
Kender du allerede din terminsdato fra en scanning? Indtast den, og lad beregneren gøre arbejdet for dig. Den regner lynhurtigt ud:
Hvilken uge og dag du er i netop i dag.
En estimeret dato for befrugtningen.
På den måde fungerer beregneren som dit personlige værktøj gennem hele graviditeten.