Tidlig scanning
Hos Din Scanningsjordemoder i København er det vores fornemmeste opgave at skabe tryghed for, at din graviditet forløber, som den skal. Det gør vi gennem f.eks. en tidlig scanning, tests og konsultationer, som passer præcist til jeres behov.
Hos os vil I altid blive mødt af høj faglighed samt det bedste scanningsudstyr. Vi er et erfarent hold, der alle er uddannede jordemødre samt certificerede sonografer – alle med minimum 10 års erfaring. I kan dermed føle jer helt trygge i vores hænder, og vi lægger stor vægt på at skabe ro og tryghed til jeres scanning.
Hvad er en tidlig scanning, og hvorfor er den relevant?
En tidlig scanning bekræfter, at graviditeten sidder korrekt i livmoderen, viser hjerteblink og giver en foreløbig terminsvurdering. Mange vælger en tidlig scanning for at få tryghed i den første tid af graviditeten og sikre, at alt udvikler sig normalt.
Hvornår kan man få en tidlig scanning?
En tidlig graviditetsscanning er også kendt som en tryghedsscanning og er en helt særlig oplevelse. Det er fantastisk at se et lille hjerteblink for første gang. Mange kan ikke vente med at komme til en tidlig scanning, hvilket vi selvfølgelig godt kan forstå. Her hos Din Scanningsjordemoder tilbyder vi tidlig scanning fra uge 5+6, og typisk kan I også se hjerteblink i løbet af denne uge.
En tidlig scanning i første trimester, kan foretages fra uge 5+6 og frem til uge 12+0. De fleste vælger en scanning omkring uge 6+0, hvor det er muligt at se hjerteblink og få en foreløbig terminsvurdering. Fra uge 10+0, vil I også have mulighed for at høre hjertelyd til den tidlige scanning.
Vi oplever, at det for mange giver en tryghed i at vide, at graviditeten udvikler sig rigtigt, særligt i en periode, hvor der er mange følelser og forandringer i kroppen.
Hvordan foregår scanningen?
Ved en tidlig scanning kan der både scannes indvendigt (vaginalt) og udvendigt igennem maven. Scanningen kan også vise om graviditeten befinder sig inde i livmoderen, hvor den skal være, længden af graviditeten og selvfølgelig også om der er mere end et barn.
Det er en rigtig dejlig oplevelse, hvor I kommer helt tæt på jeres barn og får tryghed i form af flotte billeder og grundig information om barnets udvikling. Med denne scanning kan vi observere fosteret og vurdere om udviklingen er som forventet. Vi ved, at en graviditet kan være fyldt med en masse glæde, men samtidig også en masse bekymringer. Derfor er der rigtig mange kommende forældre, der vælger den tidlige scanning for netop at få sindsro samt danne sig tanker om resten af graviditeten.
Hos Din Scanningsjordemoder ved vi, at en scanning af den tidlige graviditet, også kan være en meget følelsesmæssig begivenhed, som vi som erfarent personale vil støtte og guide jer i, hvis I har brug for det.


Er der noget, scanningen ikke kan vise?
Selvom en tidlig scanning giver tryghed og mulighed for at se hjerteblink samt fosterets placering, er det selvfølgelig ikke alt man kan se i dette tidlige stadie. Vi kan desværre ikke se eventuelle misdannelser på fosteret samt om det er en dreng eller pige – sidstnævnte kan en senere kønsscanning afdække.
Vores scanninger bygger på åbenhed, og skulle I have spørgsmål til, hvad I ser eller hører, så spørg endelig gerne en gang for meget end for lidt. Vores allerfornemmeste ønske er, at I føler jer trygge og velinformerede efter jeres scanning.
Kan man få flere tidlige scanninger?
I kan sagtens få flere tidlige scanninger. Flere vælger det, hvis de har brug for mere ro i maven eller blot vil se og høre deres barn igen. Ellers tilbyder vi som nævnt også kønsscanning, fra graviditetsuge 14+0, hvilket for mange også er en rigtig stor begivenhed. Derudover kan I komme forbi og få en trivselsscanning fra uge 12 til uge 41.
I er altid velkommen til at kontakte os, eller booke flere tider. Vi står klar med kyndig hjælp og rådgivning, hvis I har brug for det.
Hvad er prisen på en tidlig scanning?
Ønsker du en tidlig graviditetsscanning i første trimester, koster den 500 kr. Dette er inklusive 3 fysiske billeder af fosteret samt et link, hvorfra I kan hente og gemme alle billederne.
Ved I allerede nu, at I ønsker flere scanninger i løbet af graviditeten, kan I med fordel kigge på vores scanningspakker. Her har I mulighed for at vælge mellem flere scanninger til en fordelagtig pris. Skulle der være spørgsmål til noget af det, er I altid velkomne til at kontakte os.
Har I besluttet jer for, at I ønsker en tidlig scanning på vores klinik i København, så kan I nemt og hurtigt finde frem til den tid, der passer jer bedst i vores online bookingsystem. Skulle der være spørgsmål i forbindelse med booking eller til scanningen generelt, er I altid velkomne til at kontakte os på 29 70 03 01.
Søskende, familie og venner er også meget velkomne til jeres scanning. Vi glæder os til at se jer.

Anette Ertmann
Jordemoder siden 2005
Anette er indehaver af Din Scanningsjordemoder og har 20 års erfaring som jordemoder. Anette startede på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital, og i 2010 begyndte hun udelukkende at arbejde med ultralyd af gravide.
Anette har deltaget i mange relevante kurser inden for ultralyd samt været med i projekt "Copenhagen Baby Hearts", hvor nyfødte får scannet deres hjerter efter fødsel. Anette var på Hvidovre Hospital indtil 2022, hvor hun så startede Din Scanningsjordemoder op. Her trives hun med at give gravide og deres partner en rigtig god oplevelse, når de kommer til scanning. Her går faglighed, ro og tryghed hånd i hånd.